Aktiviteter i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen har en række arrangementer henover sæsonen. Se sæsonens datoer i den samlede kalender her.

Spillermøde ved sæsonstart

Når sæsonen begynder afholdes der spillermøder for turneringsspillere. På møderne bliver der drøftet forventninger til spillere, trænerne bliver præsenteret, ligesom der findes holdledere til turneringsholdene.

Der er normalt åben i tutten ved 4 - 5 årlige individuelle turneringer, som klubben arrangerer i hallen. Som forældre forventes det, at man bakker op om aktiviteterne, og det er en rigtig hyggelig opgave og varer ca. 4-5 timer pr. vagt, og man får specielt langet mange kopper kaffe og toasts over disken. Jo flere der tager en opgave, jo mindre tid tager det for den enkelte.

Den klassiske Guld/Sølvboldturnering


Klubbens ungdomstrænere inviterer til den årlige tilbagevendende succes: "Stigs klassiske Guld/Sølv -boldturnering".
Det er en turnering for de spillere, som er på breddetræningerne, og der uddeles fine guld- eller sølvfjerbolde samt en sodavand til de 2 bedste i hver klasse. 

Der spilles i dame- og herresingle, og det hele varer et par timer, alt efter antallet af deltagere.

Bak op om arrangementet - det er rigtig hyggeligt!

Natminton

Et super arrangement der løber natten igennem med spil i mørke og med selvlysende farver på bolde og baner.

 

Klubmesterskaber

I slutningen af sæsonen afholdes der klubmesterskaber med en finale dag med afsluttende fest sammen med resten af klubbens afdelinger.

 

Øvrige aktiviteter

Herudover er det målet, at der afholdes 1- 2 fester i sæsonen, og at der arrangeres fællesture til hhv. Danmarksmesterskaberne for ungdom og Denmark Open, hvor der spilles i alle rækker.

Vi vil også have nogle fokusturneringer i løbet af sæsonen, hvor klubben sender mindst én træner med for at se vores spillere i de mere uvante rammer.

Har du forslag til arrangementer, er du altid velkommen til at kontakte USU-formanden eller én af klubbens ungdomstrænere.

Overskuddet fra diverse arrangementer går til Hørsholm Badminton Klubs Ungdomsafdeling.

Hørsholm Badminton Klub sætter stor pris på den store opbakning til alle ungdomsarrangementer og opfordrer alle til at deltage i kommende arrangementer.