Dine muligheder som sponsor i Hørsholm Badminton Klub

Væghængt skilt

Et skiltesponsorat er en oplagt mulighed for virksomheden, som ønsker en fast eksponering i hallen. Skiltet er placeret på hallens endevæg og bliver set af såvel spillere som tilskuere. Skiltene er 200 x 60 cm og giver dermed gode muligheder for såvel logoer og firmanavn. Et skiltesponsorat er derfor en rigtig god løsning til en virksomhed som ønsker en god fast reklame.


Gulvreklame

Du får en stor gulvreklame på 200 x 30 placeret under nettet på en af klubbens syv baner. Dermed får din virksomhed en fast reklame til fuld skue for hallens tilskuere og spillere. I forbindelse med turneringer vil dit firmanavn blive råbt op, når der spilles kampe på netop den bane, du har valgt at sponsere. En gulvreklame er en rigtig god løsning for firmaet, som ønsker at forbedre og udbrede kendskabet til sin virksomhed.


Trøjer

Som trøjesponsor for et af turneringsholdene eller for alle turneringsspillere i ungdomsafdelingen, så får du virkelig stor og direkte eksponering. De mange turneringshold er ude til mange holdkampe og bruger med stor glæde også deres sponsortrøjer til individuelle turneringer. De to seneste sæsoner har klubbens bedst ungdomshold været med ved DM og har vundet sølv og bronze. Det har virkelig givet trøjesponsoren stor opmærksomhed med flere artikler i lokalavisen

 

Kontakt os for at høre nærmere om priser m.m.

Omkostninger til skilte og gulvreklamer bliver afholdt af sponsoren. Vi har en fast leverandør, der kan sikre en god kvalitet og pris, og vi bistår naturligvis med at skabe kontakt til leverandøren. Endvidere er alle tilbudte priser eksklusiv moms.