Hørsholms Stig Jørnung får Nordea-pris
Klub: Hørsholm Badminton Klub
Publiceret af: Webmaster
Dato: 15-12-2014 14:38:35
Kategori: Generelt
     

Nordea-pris "Det gode liv" tildeles en ægte ildsjæl

Stig Jørnung har gennem snart 40 år ydet en kæmpe indsats for ungdomsarbejdet i Hørsholm Badminton Klub. Han har trænet ungdomsspillere, han har støttet de yngre trænere, og han er tovholder i mange af ungdomsaktiviteterne udenfor træningstimerne. Mange af de nye unge spillere tror, at Stig "ejer" Hørsholm Badminton Klub, så derfor er det meget fortjent, at han i dag modtager Nordea-prisen.

Flere havde indstillet Stig til prisen "Det gode liv", og filialdirektør fra Nordea Hørsholm, Dorte Lynge Rasmussen fik derfor fornøjelsen at forære Stig en check på kr. 10.000 og en flot buket blomster for hans arbejde med at fremme det gode liv i klubben gennem mange, mange år.

Shankar Ralhan talte på bestyrelsens, forældres, træneres og spilleres vegne, da han takkede Stig for den fantastiske indsats gennem så mange år. Han nævnte en række opgaver, som Stig udførte, som indimellem også lå udenfor jobbeskrivelsen. Her blev bl.a. nævnt noget om juletræ og flaskepant.

Pia Schnell tog ordet og roste Stig for hans dejlige måde at præge klubbens liv på og hvordan hun havde været glad for ham som træner og kunne glædes ved, at Stig nu også er med til at tage imod hendes børn.

TAK Stig, fordi sådan én som dig stadig findes i klublivet ..!



 

 

Her finder du os

Hørsholm Badminton Klub
Stadion Allé 7D
2960 Rungsted